Fodboldafslutning

Udskriv
Oprettet Søndag, 05 Juli 2015
Lørdag den 27.06.2015 afholdt fodboldafdelingen fodboldafslutning for U8-U13. Der blev spillet fodboldkampe hvor deltagerne fik nye med- og modspillere i hver kamp.
Der var medaljer til alle deltagere og præmier til vinderne af fodboldturneringen. Præmierne var sponsoreret af Sportigan Horsens. Herudover blev der trukket lod om 4 stk. Gedved IF trøjer. Præmierne blev overrakt af tidligere A-landsholdsspiller og nuværende træner for FC Midtjyllands danske fodboldmestre Brian Priske. Brian Priske udloddede en af sine landskamps trøjer som en af deltagerne var så heldig af vinde.
Fodboldafdelingen ønsker alle spillere en god sommerferie og vel mødt efter ferien.

Fodboldstævne lørdag den 13/6

Udskriv
Oprettet Tirsdag, 09 juni 2015
På lørdag den 13/6 er der stort fodboldstævne på stadion ved Gedvedhallen. Kom og bak op om byens spillere og få en hyggelig dag. Cafeteriet er åbent. Kampprogrammet kan findes her.

S.Ø.G.E. Mesterskab 2015

Udskriv
Oprettet Mandag, 09 februar 2015
Gedved IF arrangerede den 31.01.2015-01.02.2015 S.Ø.G.E. mesterskaber i indendørs fodbold i Gedved Hallen. Fodboldspillere på 80 hold fra de deltagende klubber Søvind GIF, Østbirk IF, Gedved IF og Egebjerg IF spillede 138 kampe og der blev kåret 24 S.Ø.G.E. mestre. Der var henover weekenden rigtig mange tilskuere i Gedved Hallen som heppede på holdene fra de lokale klubber.
Gedved IF vil gerne rette en meget stor tak til "Tordenskjolds soldater" som hjalp til med opsætning af bander, sad ved dommerbordet, bemandede cafeteriet mv. og dermed gjorde det muligt at afvikle S.Ø.G.E. mesterskabet. Gedved IF deltog med 21 hold og blev S.Ø.G.E.  mestre i U10 drenge, U11 drenge, U13 drenge, U17 drenge og U19 drenge. 
 
U10 Drenge, U10 Hold, U11 Drenge, U13 Drenge, U17 Drenge, U19 Drenge
Se flere billeder her - http://www.oestbirk-avis.dk/soge-mestre-i-indefodbold-2015

Indløbsbørn til AC Horsens - FC Roskilde

Udskriv
Oprettet Søndag, 15 marts 2015
Gedved IF leverede søndag den 15.03.2015 et indløbshold til 1. divisions kampen på CASA Arena Horsens mellem AC Horsens - FC Roskilde.
Det var som sædvanligt en stor oplevelse for deltagerne, som løb ind med AC Horsens, og  som derefter, trods det kolde vejr, hyggede sig på tilskuerpladserne.
 
Billeder fra arrangementet:
"Billede 1" , "Billede 2"
Copyright 2013 Forside. Gedved IF
Free Joomla Theme by Hostgator